Fokker DXXI

Lidt data: Span 254cm, vægt 14,2 kg og 150ccm moki motor. Bygget af Leo Eriksen Tørring.

Der har været lidt problemer (instabil på længdeaksel) med DXXI, vi tror at disse bliver løst ved at monterer en tungere motor (moki150) og dermed flytte tyngdepunkt ca. 12-15mm længere frem. Test og godkendelses flyvning når det er lidt varmere i vejret.

Jeg er virkelig glad for at have fået lov til at overtage dette pragtfulde modelfly, som også viser et stykke dansk flyvehistorie. Hærens flyvetropper købte 2 Fokker DXXI (J41 og J42) af den hollandske fabrik i 1938, sammen med licens rettighederne til selv at bygge nogle. De næste år blev der på Orlogsværftet, Holmen bygget 10 stk. (J43-J52) Desværre blev en del ødelagt i forbindelse med den tyske invasion i 1940. Nogle blev genopbygget men i 1943, fjernede den tyske besættelsesmagt de resterende. Til dato er der ingen der har kunne finde informationer hvor disse Fokker DXXI er blevet af!.

 På teknisk museum, Helsingør findes et rørskelet af en af de ødelagte Fokker DXXI fra invasionen i 1940.

Billed af J42 engang i slutningen af 1939 begyndelsen af 1940.

Billeder af en hollandsk Fokker DXXI replica på det Hollandske flymuseum , Soesterberg

 

Billeder fra check flyvning den 10.4.2011

Video af check flyvning.

Billeder af Jan Rundstrøm.

Chef mech kontrollere. Canopy lås er løs og canopy er løst, se iøvrigt video.

Det var en check flyvning jeg ikke var helt rolig ved. Modellens historie var jo noget foruroligen, men efter en del snakken frem og tilbage med Leo blev det besluttet at flytte tyngdepunktet 20mm frem. Og det har gjort en verden til forskel. DXXI er rolig og blød i luften, på alle ror. Den reagerer meget fint på flaps (der er trimmet ca. 10% dykror ved fuld flaps) er neutral og bremser fint ned. En meget fin og god checkflyvning i pragtfuld vejr.

Forside